{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Mongoliet

Rejser til Mongoliet | KILROY
Rejser til Mongoliet | KILROY

Rejser til Mongoliet - ved verdens ende

Mongoliet er et forunderligt land, men der er altså tale om et temmelig øde og mennesketomt land (faktisk verdens mindst befolkede land pr. kvadratkilometer), med store åbne vidder og masser af frisk luft - Så meget desto større grund til at rejse hertil! Mongoliet er et fantastisk bekendtskab med store endeløse sletter, imponerende natur og en befolkning der lever et liv så langt fra den vestlige livsstil som man næsten kan forestille sig! Landet er helt i særklasse, slet ikke som noget andet du har set, både hvad natur og kultur angår.

Skriv til os og hør mere!

Mongoliet - et land i to dele

Man kan groft sagt inddele Mongoliets natur i to: Den nordvestlige del er domineret af høje bjerge i op til 4.000 meters højde, lange, brede floder og imponerende saltsøer. Den største bjergkæde heroppe er Altai, og det er i dette område, floderne Irtysh, Ob og Yenisei har deres udløb. Det er også i denne del af landet, man finder landets store, berømte græssletter og vidtstrakte fyrretræsskove. Sydpå er naturen præget af stenfyldte vildmarker med kolossale saltsletter, og det er desuden her, man finder landets største ørken og en af de største i verden, Gobi-ørkenen.

Ulan Bator / Ulaanbaatar - Mongoliets hovedstad

Mange rejsende til Mongoliet kommer før eller siden forbi hovedstaden, Ulan Bator (også kaldet Ulaanbaatar), i landets nordøstlige del. Her finder du et af verdens bedste naturhistoriske musee:. The Natural History Museum har nemlig en uforlignelig samling af udstoppede dyr og dinosaur-skeletter fra Gobi-ørkenen, der er landets største ørken. 

I Ulan Bator (Ulaanbaatar) bør man også tjekke Grandan Khiid, byens største buddhistiske kloster, du, samt besøge et eller flere af byens smukke templer. Og heldigvis byder byen på massevis af billige hoteller og spisesteder, alle sammen perfekte for backpackere, der prøver at holde udgifterne nede. 

Mongoliets uspolerede natur

På en rejse til Mongoliet kan man ikke undgå at bemærke og beundre den ekstreme natur, Mongoliet tilbyder. Også klimaet er ekstremt, med sommertemperaturer over 35 grader og vintertemperaturer ned til minus 30 grader! Foråret er ekstremt smukt her, med vilde blomster der skyder frem over alt på landets sletter og bjergskråninger når vinterens sne endelig smelter og solen får magt. Det er ikke svært at nyde landets vidtstrakte sletter, kæmpemæssige ørkener, imponerende bjerge, fredfyldte skove, krystalklare søer og rige dyreliv!

Lev som og med de lokale i Mongoliet

Noget af det bedste og mest specielle ved Mongoliet er den unikke kultur og livsstil. i Tereji National tæt på Ulan Bator kan du f.eks. prøve at bo som en lokal familie i en af de traditionelle "ger", en slags kæmpemæssigt telt, der fungerer som nomadebolig for familierne på sletterne. Du vil nok blive budt på at smage på den obligatoriske hestemælk... noget af en speciel oplevelse! I Tereji National blandt vilde floder og grønne skovområder kan du også give dig i kast med en række spændende aktiviteter som f.eks. bjergklatring, rafting, hesteridning samt svømning i iskolde søer!

Prøv også...

På rejsen i Mongoliet bør du også opleve den storslåede Nadaam Festival, der løber af stablen tre dage i juli hvert år over alt i landet. Her fornemmer man tydeligt Mongoliet som det var i gamle dage i ægte Ghengis Khan-stil; her er masser af brydekampe, hestevæddeløb og bueskydning. Også Gobi-ørkenens storhed med udsigt til snedækkede bjergtoppe midt fra det varme ørkensand skal opleves. Og glem ikke at den Transsibiriske Jernbane løber igennem Mongoliet! 

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.