{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Sri Lanka

Oplev den smukke vilde natur når du rejser til Sri Lanka
Tag på safari når du rejser til Sri Lanka

Rejser til Sri Lanka - sydøstasiatisk magi

Sri Lanka er en pragtfuld ø-stat i Sydøstasien, lige syd for Indien. Landet byder på alt fra smaragdgrønne tropiske skove, flotte strande og meget smukke, grønne landskaber, til den gamle, traditionsrige kultur og det imponerende dyreliv – Og så er der selvfølgelig også mulighed for fantastisk surfing!

Skriv til os og hør mere!

Eksotiske Sri Lanka

Når du rejser til Sri Lanka, rejser du til et af de mest frodige lande i Asien. Dine øjne vil elske de farverige sarees og de overdådige hvirvelstrømme af det singalesiske alfabet, der pryder gadebilledet over det meste af landet. Samtidig er det svært ikke at lade sig rive med af de eksotiske frugter, smukke smykker og spændende krydderier, som du finder på markederne. Hvis du rejser til Sri Lanka samtidig med festivalerne (og det er svært at undgå, for der er næsten altid et eller andet i gang), er du sikker på at få en masse af fede oplevelser med hjem.

Den fulde kulturoplevelse i Sri Lanka

Sri Lanka har været et centrum for buddhismen siden oldtiden, men i dette multietniske land har også hinduismen, kristendommen og islam en særlig rolle. Derudover er landet på grund af den tidligere britiske kolonimagt på en række områder tydeligt influeret af den vestlige verden - samtidig med at landet er ekstremt funderet i den typiske sydøstasiatiske kultur. Bemærk at det ikke er velset, at du bærer buddhistiske symboler på tøj eller tasker, ligesom du ikke skal posere uanstændigt foran buddhistiske monumenter. Det kan koste dig en bøde, og i værste fald en tur i et Sri Lankansk fængsel, så husk at bruge din sunde fornuft.

Den 13. april er det singalesiske og tamilske nytår, og her fyldes gaderne med glade, feststemte mennesker. Esala Peraha er ligeledes en stor fest med fantastiske lokale kostumer og masser af lokale danse. Denne medrivende festival afholdes hvert år i juli eller august i byen Kandy.

Attraktioner i Sri Lanka

Yala National Park i den sydøstlige del af Sri Lanka er dér, hvor store flokke af elefanter er beskyttet. Hvis du tager på safari i området, kan du også opleve leoparder, hjorte og påfugle, og med lidt held en tiger. Wilpattu National Park i nordvest har mange spændende vandfugle, bl.a. storke. Sinharaja Forest Reserve er et UNESCO World Heritage Site med bakkede regnskovsområder og et interessant dyreliv på et relativt lille område. Parken er hjemsted for masser af krybdyr, eksotiske fugle og enkelte pattedyr såsom elefanter og leoparder.

Et andet højdepunkt på rejsen til Sri Lanka er Hill Country med dets bølgende, grønne te-plantager. Et andet godt sted at se te-plantager er Ella, hvor du også finder flotte templer og vandfald. Også Horton's Plain og World's End er gode steder, hvis du er på udkig efter fantastisk natur.

Aktiviteter i Sri Lanka

Du kan kombinere din rejse til Sri Lanka med et ophold på surf camp på øens sydspids og bo lige ved stranden og havet. Hvis du er til hav, sol, strand og bølger er surfing i Sri Lanka oplagt. Hvis du ønsker at få ladet batterierne helt op i smukke naturskønne omgivelser, kan du også tage på yogarejser til Sri Lanka.

Har du lyst til at komme helt tæt på de lokale i, når du rejser til Sri Lanka, kan du også blive frivillig og hjælpe der hvor der er brug for det i de små lokalsamfund. Sri Lanka tilbyder mange forskellige muligheder for at gøre en forskel.

Det gamle Sri Lanka

De gamle byer i Anuradhapura og Polonnaruwa er begge 'must sees' med deres pragtfulde stupa’er (buddhistiske tårne) og andre imponerende buddhistiske kunstværker. Byen Galle, der er på UNESCO World Heritage List, er en smukt bevaret by, hvor du kan stadig mærke den hollandske kolonihistorie.

5 gode tips til din rejse til Sri Lanka

  1. Forbered dig på "slow travel". Du vil hurtigt opdage, når du rejser rundt i Sri Lanka, at det tager tid at komme fra A til B. Hvis du er forberedt hjemmefra, og som standard lægger lidt ekstra tid til den officielle rejseplan, især når du rejser med tog og bus igennem landet, bliver du ikke irriteret over, at konceptet 'tid' er lidt anderledes fortolket her.
  2.  Tag til Sri Lanka for at slappe af, og ikke for at feste. Selvfølgelig kan du finde barer, især i Colombo og i de mest populære strandbyer, men hvis du er på jagt efter Khao San Road eller Koh Pha Ngan-atmosfære i Sri Lanka, så rejser du forgæves.
  3. Overvej at rejse i ydersæsonerne. Sri Lanka er uden tvivl en populær destination, og hvis du gerne vil til toppen af Adam's Peak eller besøge nogle af de andre kendte steder i landet, og i øvrigt ikke lader dig skræmme af lidt regn, kan du vælge at rejse i ydersæsonen. Altså ikke helt off season, men enten lige inden højsæsonen går i gang eller lige efter. Så er du ikke omringet af turister på din rejse.
  4. Sri Lanka er ikke så billigt, som du måske tror. Hvis du sammenligner med tidligere rejser i Indien, Cambodja eller Laos f.eks., så er Sri Lanka noget dyrere at rejse rundt i. Vær opmærksom på det, når du planlægger dit budget.
  5. Rejs nordpå, hvis du vil undslippe turisterne. Den nordlige del af Sri Lanka var den sidste del af øen, der for alvor åbnede op for turister, og det kan stadig mærkes, når du rejser rundt. Generelt rejser langt færre turister nordpå end sydpå. Hvis du gerne vil have de skønne strande for dig selv, skal du bevæge dig mod nord.
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.