På en rejse til Mexico vil du hurtigt opdage, at her arbejder folk for at leve - ikke omvendt. Mexicanerne er et livligt folkefærd, som elsker fritid, at hygge sig og socialisere – og de behandler gæster, med den samme varme og omsorg de behandler deres familie og venner med.
Skriv til os og hør mere!
En rundrejse i Mexico vil indebære mange overdådige strande, historiske byer og udgravninger fra de spændende indianske kulturer, fantastiske nationalparker med jungler, bjerge og ørkener. Eller også du bare slentre rundt i verdens største by, Mexico City - en vanvittig og vidunderlig metropol uden sidestykke.
Mexicos strande
Hvis du elsker strandlivet, er du kommet til det rigtige sted. Her er mange fantastiske strande. Et par af de bedste og uspolerede af slagsen er Zipolite og Puerto Escondido på Oaxaca-kysten.
Der er mere turistet, men også sjovere og livligere i badebyerne Vi anbefaler, at du rejser til Cancun og Playa del Carmen på 'Riviera Maya' på Yucatan-halvøen samt på øerne Cozumel og Isla Mujeres lige ud for denne kyst.
Yucatan er i det hele taget det rigtige sted, hvis man ønsker et mix af gode strande, Maya-kultur (pyramider og andre arkæologiske fund), underholdning dag og nat samt snorkel- og dykkermuligheder i absolut topklasse.
I den anden ende af landet, på Stillehavskysten, finder man også en perlerække af dejlige badebyer med alle strandlivets glæder: Mazatlan, Manzanillo, Ixtapa og Puerto Vallarta m.fl.
Mexicos indianerkulturer
Det gamle Mexico, og store dele af Mellemamerika i det hele taget, var vugge for nogle af de ældste og mest udviklede indianske civilisationer på den vestlige halvkugle: mayaerne, aztekerne og olmekerne. Disse kulturer har præget landet i en sådan grad, at en rejse til Mexico ikke er den samme uden et besøg ved mindst ét af disse mange arkæologiske områder, så du kan se de utroligt smukke pyramider og templer.
Hører man til de morgenfriske, bør man for alt i verden ikke snyde sig selv for følgende oplevelse: sæt dig en tidlig morgen før solopgang på toppen af et af de mange maya-templer, der er placeret midt i junglen - At sidde her og nyde solopgangen mens junglen omkring dig vågner til liv, er simpelthen en helt speciel og magisk oplevelse.
Fede oplevelser i Mexico
For dem der søger action kan en rejse til Mexico byde på det meste. Trekking er fantastisk i landets storslåede ørkenlandskaber og henover betagende, snedækkede vulkaner. Man kan også finde sit favoritsted for surfing eller havkajak på strande, rev og flodmundinger på landets 1500 kilometer Stillehavskyst, der flere steder byder på heftige bølger. Især på Atlanterhavskysten ved Yucatan er dykkermulighederne fabelagtige. Og så kan det varmt anbefales at give sig i kast med noget spansk undervisning - den mexicanske variant af spansk er blandt de langsommere og derfor lettere forståelige.
Transport rundt i Mexico
Langt den meste rejseaktivitet i Mexico foregår med bus, til nød suppleret med en indenrigsflyvning, hvis afstandene er store. Ellers er den eneste undtagelse fra de mange busrejser den anbefalelsesværdige Copper Canyon-togbane. Man kan selvfølgelig også leje en bil, hvis man vil have den ultimative frihed på rejsen. Det meste af Mexico er sikkert, men man bør holde sig fra at gå for meget rundt på egen hånd i de større byer, især Mexico City.