Naturen er meget varieret i New Zealand, der byder på fascinerende varme kilder, geysere, betagende bjergsøer, regnskov, et spændende dyreliv og meget andet. Overalt i New Zealand kan du opleve actionmættet underholdning ud over det sædvanlige, så som sky diving, jet boating, bungy jump og rafting, men også knapt så halsbrækkende eventyr, fx hesteridning og at sejle i kajak.
Skriv til os og hør mere!
New Zealand: Nord og syd!
På en rejse til New Zealand vil du først og fremmest stifte bekendtskab med de to store øer: Nordøen og Sydøen. På Nordøen kan du blandt andet se de mest fantastiske gletschere og komme tæt på livet af den oprindelige Maori-kultur. Nordpå kan du også opleve imponerende vulkaner, smukke strande og en række naturskønne nationalparker med rigtig gode muligheder for trekking og camping. Sydøen byder blandt andet på Kaikoura, hvor du kan komme på imponerende hval-safarier og se et enestående fugleliv. Længere nede på Sydøen er der mulighed for at komme på en af verdens mest spektakulære sejlture i de svimlende smukke fjorde ved Milford Sound, kaldet Jordens ottende vidunder.
Mød kiwierne - New Zealands lokalbefolkning
Noget af det bedste ved en rejse til New Zealand er dog også lokalbefolkningen, de såkaldte 'Kiwis'. Mød dem for eksempel over en pint øl og en rugbykamp på en af de hyggelige pubber og nyd deres venlige selskab og gode humor. Det kan være lidt svært at forstå deres kraftige dialekt og deres slang - som der er rigtig meget af. Det er bl.a. det, der er så fantastisk ved en rejse til New Zealand: landet er på mange måder temmelig engelsk og 'almindeligt', samtidig med at det rummer nogle af de mest utrolige naturscenerier, man kan forestille sig.
Rejsen rundt i New Zealand - Vil du på Road trip?
Den mest oplagte og berigende måde at rejse rundt i New Zealand på, er at leje en autocamper (eller en anden type bil) og opleve landet på egen hånd - i eget tempo, efter eget temperament. Det er en perfekt rejseform her, især fordi landets infrastruktur er så veludviklet. En anden mulighed er at købe et buspas. På denne måde kommer du rundt i hele landet med mulighed for at stige på og af hvor du måtte have lyst. Det er den perfekte måde at møde andre rejsende der også skal rundt i New Zealand og så stopper de alle de rigtige steder. Lige meget hvilken rejseform du vælger, fortjener New Zealand god tid og at du kommer rundt i hvert et hjørne. Landet er smukkere end de fleste - og det er da en skam at misse noget, når nu du har rejst så langt for at nå hertil.
Working Holiday i New Zealand
Drømmer du om at rejse og opleve New Zealand, samtidig med at du arbejder og tjener penge, så er working holiday oplagt. Er du mellem 18-30 år kan du komme på working holiday i New Zealand.
Vil du tage din uddannelse i New Zealand?
New Zealands kultur og natur byder på spændende alternativer i forhold til andre engelsktalende lande. Samtidig kan du som studerende nyde en stort udbud af højniveau-uddannelser i New Zealand, hvor en stor del er forløbere på mange områder og ledende i mange internationale sammenligninger inden for skolestandard.