{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Rejser til Bolivia | Oplevelser i Bolivia | KILROY
Rejser til Bolivia | Oplevelser i Bolivia | KILROY

Rejser til Bolivia - Sydamerikas ekstremer

Selv om Bolivia er et af Sydamerikas fattigste lande, er det rigt på både kultur, smukke landskaber og dyreliv. Landet er en unik og spændende destination bl.a. takket være sin interessante indianske befolkning og dens velbevarede traditioner. Og så er det fascinerende at rejse gennem et land, hvor du på få dage kommer gennem vidt forskellige klimazoner: fra de kolde toppe i Andesbjergene til det sveddryppende, fugtige lavland og dets sumpe og jungler.

Skriv til os og hør mere!

Bolivias hovedstad: La Paz

Flere steder undervejs på rejsen i Bolivia føles det som om, man befinder sig halvvejs i himlen. Både bogstaveligt og i overført betydning, med de mange højtliggende og himmelsk smukke steder. Hovedstaden La Paz er verdens højest beliggende hovedstad og ligger i en stor 'gryde' mellem de lerfarvede, eroderede bjerge midt i Andeshøjlande. En fascinerende by med travle, stejle gader og traditionelt klædte højlandsindianere, der sælger håndværk fra gadeboder.

Potosí

Minebyen Potosí er en meget speciel og fascinerende lille by. Under den næsten altid klare dybblå himmel er byens huse centreret om byens mytiske vartegn: minebjerget Cerro Rico, hvor størstedelen af byens mænd har tjent til dagen og vejen gennem tiderne og mange stadig gør det i dag. Det er en fascinerende oplevelse at komme på en guidet tur ind i bjerget og ned i minerne, hvor man oplever de ekstreme og barske vilkår, minearbejderne arbejder under. Det er bestemt ikke for sarte sjæle, men det skal skal prøves.

Verdens største saltslette: Salar de Uyuni

Sydvest fra Potosí, finder du den utrolige saltslette Salar de Uyuni, der også går under betegnelsen saltsø eller saltørken. Området er omgivet af smukke rødbrune vulkaner, bjerge og underlige klippeformationer i det ørkensand, der begynder, hvor det hvide salt ophører. Det vidtstrakte salt mod den klare blå himmel er et guddommeligt syn. Når de rødbrune bjerge spejler sig i de blanke søer ved Salar de Uyuni, føler man at verden ikke bliver smukkere. Her er også varme kilder, geysere, kæmpe kaktusplanter og alt muligt andet sært. Ja, stedet er nærmest surrealistisk.

Det nordlige Bolivia: Regnskov og sumpland

Over halvdelen af Bolivia er dækket af Amazonas' regnskov. Området er vildt og dragende, og en længere tur i både den tætte jungle og de mere åbne og tilgængelige sumpområder må du ikke snyde dig selv for. Udgangspunktet er i de fleste tilfælde den charmerende landsby Rurrenabaque, hvorfra de fleste ture kan arrangeres. Her kan du opleve kæmpe anakondaer, brøleaber, flodsvin, delfiner, alligatorer, papegøjer og med held sågar en puma eller en tapir.

Santa Cruz

Når dit eventyr i det nordlige Bolivia er slut, kan du med fordel tage forbi landets største by, Santa Cruz. En meget charmerende og stilfuld by, fyldt med smukke bygninger og parker, samt byens måske mest berømte 'attraktion': de charmerende dovendyr der hænger ud i trætoppene i byens parker!

Der er så meget mere …

Ja, Bolivia er et overflødighedshorn af oplevelser og indtryk. Der er den berømte højlandssø Titicaca, massevis af nationalparker med flot natur, trekkingmuligheder i Cordillera i Andesbjergene samt de utroligt smukke Yungas-dale, hvor bananpalmerne vokser om kap omgivet af frodige bjerge. Blot at ankomme til Yungas er et eventyr - vejen hertil fra hovedstaden La Paz går ad stejle og dramatiske bjergveje med utallige serpentinersving. Men skønheden, de ufattelige udsigter fra bussen undervejs, er langt rigeligt de klamme håndflader værd.

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.