{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found

Generelle betingelser ved køb af flybilletter online

Generelle betingelser ved køb af flybilletter online

Vi beklager, hvis vores generelle betingelser er lange og komplicerede at læse igennem. Det er dog vigtig information, som vi er nødt til at give dig i forbindelse med dit køb.
For overblikkets skyld har vi samlet de vigtigste punkter, som du skal være særlig opmærksom på:

  • Det er dit eget ansvar, at de oplysninger du har givet os i forbindelse med din bestilling, er korrekte. Vi gør specielt opmærksom på, at du skal oplyse dit navn, præcis som det er skrevet i dit pas
  • Du er selv ansvarlig for at nødvendige visa (inkl. transitvisum) eller indrejseformalia er i orden i forbindelse med din rejse
  • Hvis flyselskaberne tillader, at den købte billet kan ændres eller refunderes, så vil der altid være en omkostning forbundet med dette
  • KILROY optræder som agent for flyselskaberne, og det er derfor det pågældende flyselskab, der leverer rejsen og definerer reglerne for den billet, du køber
  • Ved eventuelle forsinkelser, aflysninger, konkurs, bagageproblemer og andre forhold i forbindelse med rejsen skal krav og reklamationer rettes direkte til flyselskabet, da de er ansvarlige for at levere rejsen


Og her kommer de så (reglerne):


Generelle betingelser ved køb online

1 Aftalen
a) Ved at klikke "Køb billetter" accepterer kunden købet af de pågældende billetter. Aftalen er bindende for begge parter, når KILROY har fået bekræftet pladsreservation samt fuld betaling, og billetten er udstedt. KILROY tager forbehold for prisstigninger hos luftfartsselskabet, efter bestillingen er modtaget, men inden billetten er udstedt.

b) KILROY er afhængig af, at luftfartsselskaberne har givet os korrekte oplysninger, og KILROY forbeholder sig derfor retten til at refundere hele rejsens pris, såfremt billetten af tekniske årsager ikke kan udstedes.

c) Alle betalinger med kredit- og debitkort tjekkes for kortmisbrug. Ved mistanke om kortmisbrug forbeholder KILROY sig retten til at annullere rejsen og refundere hele rejsens pris til det kort, der er brugt til betaling.

d) Venligst kontakt KILROY i tilfælde af uoverensstemmelser eller klage i forbindelse med dit køb. Skulle du ikke være enig i afgørelsen i denne forbindelse, skal vi gøre dig opmærksom på, at du har mulighed for at gå videre med sagen hos The European Commission's Online Dispute Resolution .

2 Agentforbehold
a) KILROY optræder som agent for luftfartsselskaberne og er derfor alene formidler af flybilletten til kunden.
KILROY sælger ikke flybilletter i eget navn og modtager således alene kundens betaling for de købte flybilletter på vegne af luftfartselskaberne.
Luftfartsselskabet er kundens aftalepart, og det er derfor luftfartsselskabet, som er ansvarlig for transportaftalens korrekte gennemførelse.
KILROY er alene formidler af transportydelsen og er som følge heraf ikke ansvarlig for forsinkelser, aflysninger, luftfartsselskabets konkurs, anden misligholdelse eller manglende opfyldelse af transportaftalen indgået mellem kunden og luftfartsselskabet.
Ovenstående vilkår accepterer kunden i forbindelse med dennes accept af KILROY regler og betingelser ved køb af rejsen.

3 Rejsedokumenter og rejseplan
a) Så snart billetten er udstedt, normalt indenfor 2 arbejdsdage efter modtaget betaling. men nogle gange kan det tage lidt længere - vil elektroniske rejsedokumenter fremsendes på den af kunden opgivne emailadresse. Ordrebekræftelsen, der vises ved afsluttet bestilling og som fremsendes per email, er ikke rejsedokumenter.

b) De rejsetider, der er angivet i rejsedokumenterne, er altid lokale tider. Der kan forekomme tekniske stop (tekniske mellemlandinger) undervejs udover de oplyste ved bestilling af rejsen. Tekniske stop er en del af flyrejsen mellem to destinationer, og KILROY kan ikke garantere, at de fremgår ved bestilling eller i rejsedokumenterne.

c) Kontakt os for pladsreservation, registrering af bonuspoint og specialbagage via help.kilroy.net. Gebyrer kan forekomme. I nogle tilfælde er vi ikke i stand til at hjælpe, og flyselskaberne skal kontaktes direkte. Med hensyn til køb af ekstra bagage, kan dette i nogle tilfælde kun gøres i lufthavnen ved check-in.

4 Kombination af luftfartsselskaber
a) Vi gør opmærksom på, at den bestilte transportydelse kan bestå af flere, ikke sammenhængende flybilletter. Dette medfører, at KILROY ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle problemer med videretransporter ved benyttelse af de købte ikke sammenhængende billetsæt. Det samme forhold kan gøre, at der vil være forskellige regler for antal og vægt på bagage, der må medbringes på hver enkelt flystrækning.

b) Luftfartsselskaberne har omfattende codeshare-aftaler, hvilket betyder, at flyvninger kan foregå af et andet flyselskab. Dette betyder, at når du foretager en prissøgning, kan det angivne flynummer og logo tilhøre et luftfartsselskab, men flyvningen faktisk blive udført af et andet luftfartsselskab. Det er operatørens regler, herunder bagagegodtgørelse, der er gyldige for flyvningen. Generelt kan oplysninger om de oprerede flyselskab findes under overskriften "Flyves af:". Bemærk, at luftfartsselskaberne forbeholder sig ret til når som helst at ændre luftfartsselskabet, der opererer til en bestemt flyvning. KILROY er forpligtet til at informere passagerer om det eller de opererendes luftfartsselskabers identitet. Denne forpligtelse gælder kun, hvis KILROY var blevet informeret om det eller de opererende luftfartsselskabers identitet.

5 Skatter og afgifter
a) Normalt indgår skatter og afgifter i priserne. Der er imidlertid enkelte lufthavns- eller andre turistmæssige skatter, der skal betales kontant ved afrejsen eller på stedet, og som derfor ikke kan opkræves hjemmefra. Normalt vil sådanne være angivet i rejsedokumenterne, men de enkelte lande kan lave ændringer med kort varsel, noget som ikke vil blive videreformidlet af KILROY.

b) Vær opmærksom på at flere luftfartsselskaber opkræver en separat afgift for bagage, der checkes ind. Information om sådanne afgifter vises ikke nødvendigvis i billetreglerne, når bestilling foretages. Afgiften kan variere afhængig af billettype, destination, antal stykker bagage etc. For flere detaljer kan du tjekke flyselskabets/flyselskabernes hjemmeside.

6 Genbekræftelse og check-in
a) Det er ikke nødvendigt at genbekræfte en flyreservation hos hverken flyselskab eller KILROY. Du bør dog jævnligt tjekke din reservation på TripCase, da flyselskaber ofte ændrer deres afrejse- og ankomsttider. Du har også mulighed for at undersøge mulighed for online check-in eller informationer herom.
I tilfælde af at du ikke har tjekket din rejseplan online og misser dit/dine fly, kan du risikere at måtte købe en ny billet, da de fleste flybilletter ikke kan ændres eller refunderes.
Hvis en tidsændring forårsager problemer for dig, bedes du hurtigst muligt kontakte KILROY for hjælp.

b) Oplysninger fra KILROY eller luftfartsselskabet vedrørende terminaler og gates er kun vejledende, da der kan opstå forhold, der gør det nødvendigt at ændre dette. Ved rejser udenfor Europa kræves der ofte, at du er ved check-in minimum to timer inden afrejse. Vær generelt i lufthavnen i god tid, da der ofte er lange køer både ved check-in og sikkerhedskontrollen.

7 Billettype "KILROY ticket"
a) Denne billettype er markeret med en gul "bjælke" og er kun gyldig for unge og/eller fuldtidsstuderende, der på afrejsetidspunktet er under det ved prisen angivne antal år.

b) Med en "KILROY billet" kan du inden for billettens gyldighed typisk, men ikke altid, ændre dato mod et gebyr. Eventuelle ændringer er afhængige af, at der er ledige pladser i samme bookingklasse, som billetten er udstedt i. En "KILROY-billet" kan mod betaling normalt, men ikke altid, refunderes op til 24 timer før første del af turen starter.

c) For at rejse på en "KILROY ticket" er det et krav fra luftfartselskaberne, at passageren er i besiddelse af et gyldigt IYTC kort (International Youth Identity Card) eller et gyldigt ISIC kort (International Student Identity Card) på hele rejsen. Hvis passageren ved bestilling af flybilletten har et gyldigt kort, skal dette kortnummer indsættes i reservationen. Hvis passageren ikke har et gyldigt kort, skal dette bestilles samtidig med flybilletten ved markering i reservationen. En reservation af en "KILROY ticket" er samtidig kundens tilsagn om, at ovenstående krav er opfyldt.

d) Hvis du ønsker at købe en "KILROY ticket" fra et land udenfor Europa til Europa, skal du kunne dokumentere, at du har rejst fra Europa indenfor de sidste 12 måneder samt være bosiddende i Europa. Grundet stramme regler fra flyselskaberne vedrørende eksport af billetter, bedes du derfor sende dit 13-cifrede billetnummer på udrejsebilletten til KILROY, for at billetten kan blive udstedt.
Hvis dokumentation for udrejse samt - på forlangende - på fast bosiddelse i Europa ikke kan leveres til KILROY, vil reservationen blive annulleret og de normale regler for refundering vil træde i kraft.

8 Billetttype "Standard"
a) Standard billetter vises med en sort "bjælke" og er normalt meget restriktive med hensyn til ændringer og refundering. Billetreglerne fastsættes af luftfartsselskaberne - se specifikke billetregler for den rejse du er ved at bestille.

b) KILROY tillader ikke, at personer under 18 år køber billetter på vores hjemmeside uden at være ledsaget af mindst en voksen. 

9 Ændring- og afbestillingsgebyr
a) Efter tilsendelse af ordrebekræftelse på email tillægges alle ændringer og afbestillinger et gebyr afhængig af billettype og/eller luftfartsselskab. Eventuelle billetændringer kan gøres via kilroytravels.dk under "Ændre billet".

b) Ændring af den rejsendes navn eller overdragelse af billetten til en anden person er ikke tilladt i henhold til luftfartsselskabernes regler.

c) Hvis du køber en KILROY Afbestillingsforsikring gælder egne regler for afbestilling og refundering i tilfælde af akut sygdom inden afrejse.

10 Udeblivelse, ubenyttede ydelser m.m.
a) Hvis den rejsende udebliver eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de ubenyttede ydelser. Det samme gælder, hvis den rejsende ikke kan gennemføre rejsen grundet manglende rejsedokumenter, pas, visum, vaccinationer eller andet.

b) Ved køb af en flybillet med mere end én strækning skal alle foregående strækninger flyves, for at den sidste strækning er gyldig. Luftfartsselskaberne har ret til at annullere videre strækninger, såfremt den rejsende ikke møder op til én eller flere strækninger i den udstedte billet.

11 Kundens pligter
a) Kunden er ansvarlig for, at passager- og betalingsinformation er korrekt udfyldt, samt ved modtagelse af rejsedokumenter kontrollere at fornavne, efternavne og øvrige oplysninger er korrekte og stemmer overens med kundens pas. Hvis ikke dette stemmer overens, kan det føre til afvisning ved check-in til flyet. KILROY påtager sig intet ansvar for følgerne af afgivelse af ukorrekte oplysninger.

b) Både rejsedokumenter og ændringer/aflysninger fremsendes til den af kunden oplyste emailadresse. Det er derfor yderst vigtigt, at emailadressen angives korrekt ved bestilling. Hvis kunden ikke modtager en bekræftelse på bestillingen indenfor 24 timer, bedes man kontakte os via help.kilroy.net.

c) Kunden er forpligtet til at sørge for gyldigt pas samt nødvendige visa, forsikringer og vaccinationer for gennemførelsen af rejsen. Ved rejser udenfor EU skal man normalt have et pas, der er gyldig mindst 6 måneder efter hjemkomst samt kunne dokumentere udrejse fra landet eller opholdstilladelse. Det er samtidig kundens ansvar at gøre sig bekendt med relevante officielle rejseanbefalinger gældende ved bestillingstidspunktet.
Det er et krav, at alle internationale rejsende til USA under Visa Waiver Program, skal ansøge om ESTA (Electronic System for Travel Authorization). ESTA er en obligatorisk rejsetilladelse for alle rejsende, der flyver til eller via USA. Dette betyder, at selvom du kun har et transfer i USA, skal du ansøge om ESTA.

d) Eventuelle reklamationer under rejsen skal fremsættes overfor luftfartsselskabet eller dennes repræsentant på stedet, inden rimelig tid efter du har opdaget manglen, således at fejlen/manglen kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig ulempe for dig. Hvis ikke fejlen/manglen kan afhjælpes på stedet, bør du sikre dig bevis herfor, hvis du senere ønsker at rejse erstatningssag mod luftfartsselskabet. Manglende reklamation på stedet vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav.

12 For rejsende til USA
a) The Transportation Security Administration of the U.S. Department of Homeland Security kræver, at vi indsamler oplysninger fra dig med henblik på screening af overvågningsliste under myndighed fra 49 U.S.C afsnit 114, og loven om forebygglse af efterretningsreform og terrorisme af 2004. At give disse oplysninger er frivillig; men hvis det ikke leveres, kan du blive genstand for yderligere screening eller nægtet transport eller tilladelse til at komme ind i et sterilt område. TSA kan dele oplysninger, du giver, med de retshåndhævende myndighder eller efferretningstjenester eller andre i henhold til dets offentlige system for optengelser om arkiv. For mre information om TSA's fortrolighedspolitikker eller for at få vist meddelsessystemet og vurderingen af privatlivets fred, se da TSA's hjemmeside på www.tsa.gov.

13 Juridisk information
a) Der tages forbehold for trykfejl, tekniske fejl og ændringer i priser udenfor KILROYs kontrol. Ethvert krav mod KILROY Denmark A/S skal afgøres efter dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Rejseankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark.

b) Da flyselskaberne leverer rejsen, er de dermed ansvarlige for eventuelle forsinkelser, aflysninger, konkurs, bagageproblemer og andre forhold under rejsen. Det betyder, at alle eventuelle krav og reklamationer vedrørende din rejse, skal rettes direkte til flyselskabet.

c) Virksomhedens navn:
KILROY Denmark A/S
CVR 11 15 33 80
IATA licens: 17 20 58 34
Registreret i Rejsegarantifonden nr. 150
Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.