{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


En rejsende fortæller: Min passion for eksotiske dyr ledte mig til Ecuador!

Amazon Rescure Center

Prøv frivilligt arbejde, hvis du ikke er bange for få jord under neglene

Med afslutningen af gymnasiet åbnede der sig et hav af muligheder for fantastiske ting at foretage sig. Jeg har altid haft en stor passion for dyr, specielt eksotiske racer, som ikke kan findes i Danmark. Netop af den grund, var jeg meget afklaret med, at min rejse på den ene eller anden måde skulle omfavne dette. Det var her, gennem et møde hos KILROY, at jeg fik øjnene op for muligheden for at lave frivilligt arbejde i Sydamerikas fantastiske natur. Nærmere betegnet endte min rejse med at gå mod Ecuador til en lille by, Puyo, i udkanten af Amazonas-regnskoven.

 

TEST

Livet som frivillig i Amazonas

YanaCocha Rescue Centre - et sted der arbejder for et bedre lokalsamfund

YanaCocha er navnet på det rescue center, hvor jeg udførte mit frivillige arbejde. Sammen med et skiftende antal af andre frivillige udlændinge, hjalp vi det familiedrevne projekt med at løbe rundt. YanaCocha er et rescue center, det betyder, at de arbejder sammen med det lokale politi for at nedkæmpe mishandling, trafficking, salg af regnskovens mangfoldige og fantastiske dyreliv til det sorte marked med mere. Udover dette ligger YanaCocha også en stor dyd i at undervise lokalbefolkningen i biodiversitet, og vigtigheden af dette i vores verden.

frivilligt arbejde i amazonas 

Dagligdagen som frivillig

Vores daglige arbejde, både de fastansatte samt os frivillige, bestod i at tage os af dyrene, efter de var blevet hentet ind af det lokale politi. Her tog vi os af dyrene hver eneste dag fra morgen til aften, og vi hjalp med alverdens forskellige opgaver, der, alt efter nødvendighed, kunne hjælpe med at rehabilitere dyrene. Formålet var at kunne sætte dem fri i den vilde natur igen.

Tilknyttet til centret var også dyrlæger og andre specialister der tilså dyrene for fysiske og/eller psykiske skader, inden de kom ind på centret. YanaCocha består af et utrolig stort stykke land, og derfor også et mangfoldigt dyreliv med utrolig mange forskellige racer. Under mit ophold var der omtrent 42 forskellige dyrearter, hvilket er rigtig mange.

dyrelivet i amazonas

En almindelig dag ville altid starte ud med en morgen-briefing, hvor alle blev instrueret i dagens gøremål, og alle fik til opgave hvilke grupper af dyr, man skulle stå for at fodre. Dernæst gik turen ned til madhuset, hvor maden skulle forberedes til dyrene. Efter første fodringrunde på dagen, var det afhængig af dagens behov, hvilke arbejdsopgaver man påtog sig. Det var meget bredt, hvad disse opgaver kunne lyde på. Men fælles for det hele var, at det altid var super spændende at få muligheden at hjælpe med til! Senere på dagen, skulle dyrene så fodres for anden - og sidste gang- og herefter havde man som regel fri ikke så længe efter. 

Weekenderne og fritiden efter arbejdet 

I weekenderne havde man til dels fri. Man havde til tjans enten at skulle fodre dyrene lørdag eller søndag morgen. Og derudover var der rig mulighed for alverdens aktiviteter! Var man mest til blot at slappe af, kunne man tage weekenden hjemme på centret og slappe ved swimmingpoolen, eller man kunne tage ind til byen Puyo.

Her kan man få masser af fantastisk og lokalt mad, eller man kunne tage ud på nogle fede natklubber og barer, hvor de klassiske sydamerikanske salsavibes pumper natten lang.

Jeg brugte mest weekenderne på at tage til andre nærtliggende byer eller naturreservater med overnatninger og natvandringer i Amazonas jungle. Her samlede vi som regel en gruppe af frivillige og tog afsted sammen! Det samme gjaldt også efter arbejdstid, hvor der også altid var rig mulighed for at gøre, hvad der passede en. Uanset om man var mest til at tage væk fra centeret for at udforske nye områder, eller om man ville slappe af i centeret, så var der mulighed for det hele.

En fantastisk oplevelse 

Jeg vil klart anbefale frivilligt arbejde til alle! Det er utrolig lærerigt, og en udfordring der giver minder for livet. Samtidig giver det en fantastisk mulighed for at møde nye mennesker fra hele verden, og det var fedt at være med til at gøre en forskel for, i mit tilfælde, Amazonas fantastiske dyreliv! 

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.