En rejsende fortæller: Ydre Indonesiens skjulte skatte

Prøv at lukke øjnene et øjeblik. Forestil dig et tropisk paradis, som ligger meget fjernt, men som gemmer på uspolerede sandstrande, små paddehatte-øer med smukke klippeformationer, et undervandsmekka med farverige koraller og kæmpestimer fisk og hajer - og så næsten ingen turister. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det også. Næsten. Men sådan er Raja Ampat.

Forestil dig nu et sted, hvor du kan hike blandt storslåede, grønne risterasser og op på vulkaner, vandre rundt i junglen og spotte små spøgelsesaber, samt få nogle stærke lokalkulturoplevelser, som måske kan udfordre dig i øjeblikket, men som efterlader dig med minder for livet. Det kan du på Sulawesi.

I sommer valgte jeg at gå på opdagelse i de mindre udforskede og kendte dele af Indonesien. Jeg valgte at starte i den alleryderste udkant far out i Vest-Papua med koralparadiset Raja Ampat.

Raja Ampat - verdensklasse dykning og tropeparadis

Første gang jeg hørte om Raja Ampat var i 2013 under en liveaboard-dykkertur, hvor folk talte om et ‘hemmeligt’ dykkersted med verdensklasse dykning og nærmest ubeboede øer i bedste Robinson Crusoe-stil.  Det lød som en scene fra ‘The Beach’, og jeg var selvfølgelig solgt! Fem år senere var det endelig min tur.

Raja Ampat ligger i den famøse ‘Koraltrekant’ og er en øgruppe på 1500 små øer. Jeg rejste til den lillebitte ø Kri, som er notorisk kendt for dens mange dykkersites bl.a. sitet Cape Kri, som du typisk vil finde på diverse top 10 over verdens bedste dykkersites! På øen er der kun et par eco resorts og home stays, og allerede da jeg satte mine fødder på den plastikfri sandstrand og så ud over det krystal klare vand, forstod jeg buzzen om Raja Ampat. Det er virkelig paradise on earth.

Det er turen dertil så desværre ikke helt. Den er lang - som i: rigtig lang. Det tog  45 timer at komme hertil, men det har sin fordel, da den lange rejse holder de store turistmasser væk. Her er sjældent wifi, men til gengæld kan du se små revhajer under din tropehytte. -Men de smukke omgivelser er kun en sidegevinst, for jeg er her egentlig for at opleve Rajas vidundere under overfladen. Jeg har booket en 10-dages dykkerpakke på Kri Eco Resort, og med ca. 4 dyk om dagen går jeg på opdagelse i Rajas undervandsrige, som for hvert dyk overrasker mig mere og mere. ‘Men hvad kan du se her, som du ikke kan se andre steder?’ For det første har Raja Ampat et af de sundeste koralrev i verden. Derudover er her alt fra kæmpe stimer af fisk, som totalt omslutter dig på et dyk, til de mindste, finurlige små skabninger som pygmæsøheste og nudibranchs. Du møder også forskellige rokker og fem forskellige hajarter, hvor to af dem - walking sharks og wobbegong hajer - særligt kan opleves i Raja. Det er derfor ikke så underligt, at Raja Ampats motto er “A bit of everything”. For på bare ét dyk kan du få pladen fuld af ovenstående seværdigheder. Og det er altså ret unikt!

Hvad kan man ellers lave i Raja Ampat?

Selvom dykning er det store trækplaster her kan man også opleve fantastisk snorkling og fridykning. Du kan tage på guidede ture f.eks. i en kajak, hvor du sejler rundt mellem små øer og mangrover og overnatter i små homestays. Jeg tog en dagstur til Piaynemo, hvor man hiker op til et utroligt smukt udsigtspunkt over “paddehatte-øer”, som leder tankerne hen på Halong Bay i Vietnam. Man kan også gå på udforskning i regnskoven efter den sjældne paradisfugl. Raja Ampat er nemlig et af de få steder i verden, hvor du kan se den. Og så er der selvfølgelig strandene. Og bare dét at unwinde og slappe af!

Efter mere end 30 dyk fortsatte turen til næste stop: Sulawesi’s grønne skatkammer.

Fra det dybe blå til bjergtagende, grønne Sulawesi

Sulawesi er en unik bouillonterning af kulturelle ritualer og storslåede naturoplevelser. Her kan den eventyrlystne rejsende få stillet sin sult med alt inden for jungletrekking, dykning, river rafting, vulkanvandring, og picture-perfect strande. Sulawesi har faktisk det hele - bortset fra mange turister! Jeg har fået skræddersyet et tætpakket program på 12 dage , og min rejse starter sydpå i Sulawesis ikoniske Tana Toraja-højland.

Storslåede landskaber og stærke kulturoplevelser i Toraja

Jeg sætter kurs mod Rantepao, hvor jeg skal lære mere om den indfødte befolkningsgruppe, Toraja. De er særligt kendte for deres unikke traditioner og skikke, og så bor de i karakteristiske, bådformede huse kaldet Tongkonan. I Toraja-højlandet er alt grønt, og det er derfor et oplagt sted at hike.

Selvom naturen i Tana Toraja er et trækplaster i sig selv, er området også kendt for deres særlige - og meget anderledes begravelsesceremonier. Toraja-folket hylder døden med en begravelsesceremoni, som fejres over flere dage. Det handler om at vise den afdøde respekt ved at sende dem til “Puya” (deres himmerige) på bedst mulig vis. Det kan tage op til flere år, før den afdøde bliver begravet, da begravelserne er ret dyre. Indtil begravelsen opbevarer familien den afdøde balsameret i en seng i deres Tongkonan med det twist, at de behandler den afdøde, som var vedkommende syg. De taler til den afdøde og kommer med mad og drikke flere gange dagligt. Sådan bliver de ved indtil den afdøde bliver begravet. 

Torajaerne bliver begravet i stengrave, typisk oppe i klippevægge. Ofte kan du se trædukker udenfor graven. Det er Tau Tau dukker - små kopier af den afdøde. Jeg vandrede rundt for at se de specielle grave, hvor jeg også så ældgamle babygrave i træer. Den tradition bruger Torajaerne dog ikke mere.

Et andet ritual i en Toraja-begravelse er ofringer af dyr. Det er en essentiel del af ceremonien, da dyret - i deres tro - akkompagnerer den afdøde til Puya. Min guide tog mig med til en begravelse, og selvom man som dansker (og dyreelsker!) kan have svært ved at forstå denne tradition, er det et helt unikt ritual, som man ikke kan opleve andre steder. Du kan dog selv vælge, hvor meget - eller lidt - du vil opleve af ceremonierne. De oplevelser, jeg fik fra begravelserne, er helt klart noget af det stærkeste og mest mindeværdige, jeg tager med fra Sulawesi.

Mættet af oplevelser og indtryk fra Toraja, drager jeg ned til Malino. I Malino skal jeg lidt ned i gear. Jeg bor oppe i bjergene midt imellem rismarker og skov, hvor lyden af vindspil understreger, at Malino er indbegrebet af ren ‘zen’ og gode vibes. Jeg vandrer et par dage i den frodige skov og hiker op til flere vandfald, før turen går op nordpå til vulkanerne i Tomohon.

Vulkanvandring og jungletrekking med spøgelsesaber i Nord-Sulawesi

I Tomohon bor jeg i et eco guesthouse med udsigt over den aktive vulkan, Lokon. Pudsigt nok møder jeg de første danskere i løbet af min tur lige her, men jeg opdager, at Nord-Sulawesi er ret populær blandt fugleentusiaster, da du kan finde mange sjældne fugle netop her. Dagen efter hiker jeg op på Lokon med en lokal guide, hvor jeg skal se det aktive vulkankrater. Mange besøger vulkankrateret Mahawu, men hvis du godt kan lide lidt off road hiking, vil jeg klart anbefale Lokon. Jeg tager forbi et marked, hvor de sælger alverdens frugt og grønt, og åbenbart også andre “delikatesser” som pytonslanger, flyvende hunde, rotter osv. Det var mit ‘cue’ til at komme ud østpå til national-parken Tangkoko.

Tangkoko er en jungle, som gemmer på et helt unikt økosystem af planter, fugle, og aber. Jeg har valgt at bruge et par dage i Tangkoko for at udforske naturen, og ikke mindst få spottet nogle dyr. Min første tur i regnskoven starter kl. 06.30, så jeg kan være i junglen, når dyrene og skoven vågner. Der er hurtigt gevinst. Vi følger bl.a. store grupper af Macaque abe-familier, vi ser de majestætiske og farverige hornbill fugle, og endda små, sjældne Kingfisher fugle. Du behøver ikke være en orni-tolog for at blive grebet af stemningen, når guiden pludselig griber kikkerten frem og passioneret peger på noget i trætoppene! Højdepunktet var dog de små spøgelsesaber med de karakteristiske store øjne. Når solen går ned, kommer de frem fra træets skjul, og hvis du er heldig, kan du nå at knipse et billede af denne lille skabning, inden de hopper videre.

Med kameraet fyldt med billeder, siger jeg farvel og tak til Tangkoko, og sejler til vores sidste stop i Sulawesi: makrodykning ved Lembeh Strædet.

Lembeh - verdens bedste makrodykning

Ved Lembeh kan du se ting under vandet, som du sjældent vil se andre steder. Her taler vi ikke om flotte koraller og store fisk men skøre skabninger, som ikke er ‘classic pretty’, men pretty darn intere-sting! Og efter et par dyk hvor jeg spotter søheste, blæksprutter, skorpionfisk, og alverdens farverige nudibranchs, er jeg i den syvende dykkerhimmel. Jeg har altid været en “shark-kinda-girl” men efter at have fået et undervandskamera, har jeg tabt mit hjerte til makrodykning. Der er ingen strøm ved Lembeh, og dykkene varer typisk 60-75 minutter, så selv nyudklækkede PADI-dykkere vil elske det-te sted. Selve dykkerforholdene er ikke kønne. Sandet er sort og sigtbarheden er ret grumset, men det gør bare Lembeh endnu mere spændende og finurlig. Jeg havde fem dage ved Lembeh, og alle dage sluttede af i bedste “show and tell”-stil med de andre dykkere, hvor vi genså vores vilde fund på havbunden. Ved Lembeh spotter jeg også mit ønske-fund: den underlige Hairy Frogfish. Med armene op over hovedet forstår jeg fuldt ud, hvorfor Lembeh også figurerer på manges top-dykkerliste, for det er virkelig et helt særligt sted!   

Jeg er helt overvældet over de oplevelser, jeg har fået på bare fire uger her i Indonesien. Nu vil jeg drømme mig tilbage til hængekøjen på Raja og planlægge min næste rejse til Indonesien, for det er bestemt ikke mit sidste tur til dens mindre kendte kanter! Følg med på min rejseside goexplorah.com, hvor du også kan læse om nogle af mine andre rejser rundt i verden.