{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Rejs til Maldiverne på budget

maldives-hand-holding-sand-crab

Bountystrande på et backpackerbudget

Har du en drøm om at rejse til Maldiverne, men tænker at det er så dyrt, at det kun kan lade sig gøre for Lotto-vindere? Så tro om igen... Rejsen til Maldiverne behøver ikke at ruinere dig, og vi fortæller dig her, hvordan du kan rejse til bounty-øerne på et backpackerbudget.

Drone View Dhiffushi Maldives
Det ultimative sted at slappe af efter et stort backpacker eventyr
Forestil dig dette: Du har backpacket gennem Sri Lanka eller en af de travle byer i Asien, suget nye indtryk til dig og krydset mange førstegangsoplevelser af din bucketlist. Men nu er det tid til at komme helt ned i gear, genoplade og nyde paradisets ro. Her kommer Maldiverne, den ultimative destination, hvis du trænger til at slappe af efter et hæsblæsende eventyr. Der er helt sikkert et eller andet særligt ved ø-livet, og her kan du være helt sikker på, at tingene bare går lidt langsommere. Mens Maldiverne måske ofte er kendt for at byde på luksus i lange baner, skal du ikke afskrive det, fordi du tænker, at det er en destination, der ikke passer ind i dit backpacker-budget. Vi viser dig, hvordan du kan rejse til Maldiverne på ægte "KILROY manér", så du også kan opleve og udforske dette bounty paradis. Så lad os springe ud i det og fortælle dig, hvordan du kan gøre din drøm om at rejse til Maldiverne til virkelighed!
Læs mere om Maldiverne her

1. Bo på de lokale øer

Det vigtigste du skal huske er, at det er langt billigere at bo på de lokale øer på Maldiverne. Vi foreslår Dangheti, Rasdhoo, Thulusdhoo og Felidhoo, i stedet for de kunstigt opbyggede ø-resorts. Her får du også mulighed for at opleve det autentiske Maldiverne! Du kan bl.a. tage på en uges øhop rundt på de lokale øer.

På de lokale øer er prisniveauet langt lavere, og du får endda mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen. Tidligere var mange lokale øer lukket for turister men i løbet af de sidste par år, har myndighederne åbnet op for restriktionerne. Fordi mange af øerne har været lukket for turister i så lang tid, er flere dele af Maldiverne nærmest tomt for turister, hvilket ikke er noget man oplever nogle andre steder. 

Kom tæt på de lokale i Maldiverne og spar lidt penge på budgettet

2. Besøg Maldiverne som en del af jordomrejsen

Bare det at rejse til og fra Maldiverne er lidt af en rejse i sig selv. Derfor anbefaler vi, at gøre Maldiverne til et stop på en længere jordomrejse - når du nu allerede er i "området", kan du jo lige så godt opleve noget mere af Asien! Det kan være overraskende billigt at tage til Maldiverne som en del af dit rejseeventyr! Tjek dette rejseforslag ud som kombinerer afslapning på Maldiverne med et backpacking eventyr gennem Sri Lanka! Du kan tage udgangspunkt i dette rejseforslag eller bruge det som inspiration, vi kan sagtens skræddersy din drømmerejse, præcis som du gerne vil have den.

Polonnaruwa templet i Sri Lanka

3. Rejs i lavsæsonen

Man kan rejse til Maldiverne året rundt og være sikker på at få temperaturer på cirka 30 grader. Men for at spare penge, foreslår vi, at du undgår at rejse i højsæsonen (december - april), da det er her at priserne er på sit højeste. Rejs i stedet for i lavsæsonen, fra maj til november, da der på dette tidspunkt er færre turister og lavere priser. 

Der kan være chance for mere regn i denne periode, men til gengæld er bølgerne bedre og dyrelivet blandt koralerne er mere farverigt. Helt perfekt, hvis du spørger os!

Slap af i en hængekøje på stranden i Maldiverne

4. Rejs med de lokale færger

De fleste rejsende til Maldiverne flyver til Malé, og tager derefter et indenrigsfly eller speedbåd til øerne. Du kan dog spare en hel del penge ved at tage en færge. Færgerne er ikke den hurtigste transportform i Maldiverne, men du får en hyggelig bådtur. Husk at tjekke rejsetiderne på forhånd, da det ikke er alle færger der har daglige afgange. 

Tag færgen mellem øerne i Maldiverne

5. Drop de dyre luksushoteller og resorts i Maldiverne

Hvis du rejser på budget, er det klart, at du også leder efter billige overnatningssteder, og dem finder du ikke på luksushotellerne. Som et alternativ til de dyre luksushoteller og water villas, kan du booke nogle af de lokalt-ejede gæstehuse, som er dukket op i Maldiverne de sidste par år. Her kan du overnatte til en brøkdel af prisen, og du får personlige lokale relationer. Dette gør det ikke blot billigere, men også mere autentisk at overnatte i Maldiverne. 

Surf på bølgerne i Maldiverne

6. Smag den lokale mad på Maldiverne

Endnu en fordel ved at bo lokalt er, at du får mulighed for at smage den lokale mad. De fleste 'guesthouses' (som det hedder), har inkluderet maden i prisen og du får serveret den lækreste fisk og skaldyr, der er friskt fanget på dagen, og som du kan nyde sammen med ejerens familie. Hvis maden ikke er inkluderet i prisen, kan du købe friskfanget fisk hos de lokale fiskere ved havkanten, men gør dig klar til at prutte om prisen. Det er en del af oplevelsen.

Få fantastiske madoplevelser i Maldiverne

7. Tag ud at snorkle på egen hånd

Mange tror at man skal sejle langt ud med en båd for at komme ud at snorkle, men i Maldiverne starter det smukke marineliv allerede i strandkanten. Du skal ikke langt ud før de smukke regnbuefisk svømmer omkring dig. Tag dit eget snorkeludstyr med hjemmefra, eller lej det til en billig penge, der hvor du bor. Vi tilbyder masser af mulighed for dykning og snorkling i Maldiverne.

Tag ud at snorkle i Maldiverne

Klar til at tage på en budgetvenlige rejse til Maldiverne?

At planlægge en rejse og samtidig holde dig indenfor et stramt budget kan være ret tidskrævende og en smule svært. Lad os hjælpe dig i stedet! Vi er eksperter i at planlægge skræddersyet drømmerejser, som passer præcis til dine behov, tid og budget. Skriv til os via knappen nedenfor, så begynder vi at planlægge dit næste eventyr.

SKRIV TIL OS

alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.