{{ section.name }} Support

Vi fandt {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} og {{ category.count + ' ' + (category.count == 1? category.label:category.pluralLabel) }} for '{{ searchTerm }}'

0 Results found


Udforsk Portugal fra Syd til Nord


Nyd friheden på dit road trip i Portugal
Se hele rejseforslaget her

Anbefalet varighed

10 dage

Antal kilometer

400 km

Foreslåede antal stop

5

Inkluderet

Flybilletter, 1 uges camperleje, 3 nætter i Lissabon

Pris fra*

13.549 DKK

Skriv til os
Er du klar på et eventyr langs Portugals vestkyst? Start i Lissabon og fortsæt nordpå langs den smukke portugisiske kyst, og nyd nogle af de charmerende små kystbyer på vejen. Slut dit road trip i Portugal af i Porto.

Dette road trip er en glimrende måde at opleve Portugal på. Så simpelt kan det siges. Du starter ud med at nyde den portugisiske hovedstad, Lissabon, hvor du har 3 nætter inkluderet på det centralt beliggende Selina Hostel, der er omringet af cool og hippe barer og restauranter. Du får ikke et bedre udgangspunkt for at nyde byen, og det er en glimrende måde at kickstarte dit eventyr. Oplev alt det bedste byen har at tilbyde, inden du henter din autocamper, og fortsætter nordpå. 

Tag til den nordlige del af Lissabon, Povoa de Santa Iria, hvor du henter din autocamper. Den skal være dit hjem i de næste 7 dage, og vil både agere transportmiddel samt ly for natten. 

Første stop efter Lissabon er Peniche med de lækre beach vibes. Her får du den traditionelle strand- og surfatmosfære, som du hurtigt vil finde ud af dominerer billedet på disse kanter. Fra Peniche fortsætter du langs den ikoniske Monstary Heritage Route, der er en helt unik strækning mellem Peniche og Coimbra, med masser af små landsbyer på vejen. 

Som sagt ender strækningen i Coimbra, der velkendt for dens mange kulturelle elementer inklusiv Portugals ældste universitet. Du slutter dit road trip i Portugal af i smukke Porto i den nordlige del af landet. Her anbefaler vi, at du i hvert fald bruger et par dage. Du kan enten vælge at betale envejs-lejegebyret (som er inkluderet i prisforslaget her), eller du kan vælge at returnere autocamperen i Lissabon og spare pengene. Hvis du vælger at blive i Porto kan vi hjælpe dig med at bo på det centrale Selina Hostel, eller du kan fortsætte dit road trip nord for Porto, det er virkelig smukt.

Vær opmærksom på, at hvis du forventer havtemperaturer som i Middelhavet, så bliver du skuffet. Det kan blive ret koldt i Atlanterhavet, og temperaruterne i havet når sjældent over 20 grader. 

Hvad er inkluderet?
  • Fly til Lissabon og hjem fra Porto
  • 1 uges camperleje med plads til op til 4
  • 3 nætter i Lissabon på Selina Hostel
  • Standard bilforsikring
  • 1 ekstra chauffør
  • Tilladt op til 1050 km's kørsel
  • Gebyr for en-vejs leje (hvis du kører camperen tilbage til Lissabon sparer du 168 EUR)
  • Obligatorisk rengøringsgebyr
  • Bookinggebyr
Hvad er ikke inkluderet?
  • Lommepenge
  • Generel rejseforsikring (men det kan vi hjælpe dig med)
  • Gebyr på camp sites
  • Vejskatter
alt

Design din egen rejse

Vil du skræddersy din egen store rejse? Sådan gør du:

  1. Sammensæt din drømmerejse
  2. Vi researcher mulighederne for at sammensætte din drømmerute til den bedst mulige pris
  3. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter

Vi sørger for at din rejse matcher dine drømme, og hjælper dig med at få mest muligt ud af dit budget - og så giver dig naturligvis vores bedste rejsetips. Al vores rådgivning er i øvrigt gratis!

Lav din egen rejse

Overblik over dit road trip

Her får du et overblik over dit road trip i Portugal. Husk at rejseforslaget kun er et forslag, og du kan designe dit road trip, som du ønsker det. Kontakt os hvis du har brug for hjælp til at planlægge din rejse rundt i Portugal.

Hvordan road tripper man på KILROY-måden? Vi opfordrer selvfølgelig altid vores rejsende til at være nysgerrige. At være åbne og omfavne det uforudsete. Stop hvor du kan, kør væk fra hovedvejen, og sæt dig ikke bare i en camper. Kør ikke bare for at køre. Mød nye mennesker. Gør tingene på nye måder. Tag på opdagelse og vær åben for ændringer undervejs - det er ofte her magien opstår!

Lissabon

Vi har sikret dine første 3 nætter, når du ankommer til Lissabon, hvor du kommer til at bo på Selina Hostel i centrum af byen. Faktisk er det beliggende i et af de lækreste områder i byen, og du har alle muligheder for at besøge en af de mange hippe barer og restauranter, du finder lige rundt om hjørnet.

Bemærk at byen er oplagt til enten gå rundt i eller til at benytte muligheden for at prøve de lokale sporvogne. Det giver dig ikke blot lidt god motion (hvem har ikke brug for det?) og selvfølgelig muligheden for at gå på opdagelse alle de fede steder, du falder over undervejs. Derudover bør du benytte muligheden for at tjekke udsigten over byen fra toppen af byens omkringliggende bakker. Lissabon er enormt smuk og har en imponerende madscene i øvrigt.

Peniche

Fra Lissabon går turen til den hyggelige strandby, Peniche. En by der især tiltrækker surfere og livsnydere. Chill ved havnefronten , tjek de snævre sidegader ud eller test dig selv på et surfbræt. Ikke nok med at denne by er ekstremt smuk, så kommer den også med en utrolig afslappet atmosfære. Et par ting du måske gerne vil tjekke ud er bydelen Óbidos, øen Baleal eller klippeområdet Praia de Consolacao.

Den ikoniske strækning "Monastary Heritage Route"

Fra Peniche til Coimbra finder du den ikoniske gamle strækning, kendt som Monstary Heritage Route. Langs denne strækning får du mulighed for at besøge de 3 UNESCO-beskyttede landsbyer, Alcobaca, Batalha og Tamor. Sørg for at du har tid nok til at besøge alle 3, og tag dig tid til at besøge nogle af de imponerende gamle klostre, som byerne er kendt for. Når du har parkeret din autocamper, bør det være obligatorisk at besøge byernes centrale bydele. Vi anbefaler, at du finder en campingplads et sted mellem Peniche og Coimbra, så du har tid til at besøge alle 3 byer undervejs på dit road trip i Portugal.

Coimbra

Efter den ikoniske strækning er det tid til lidt mere urban-feel, når du ankommer til smukke Coimbra, der er beliggende ved Modego-floden. Det er også her, at du finder Portugals ældste universitet, der med sin studenterbefolkning giver byen en ungdommelig vibe. Udover at være tilflugtsted for studerende fra hele landet, er Coimbra også fyldt med cool seværdigheder og smuk arkitektur, hvis det er noget for dig. Vi anbefaler, at du bruger et par dage i byen.

Porto

Sidste stop på dette road trip-forslag er Porto, der oprindelsesby for den lækre portvin (don't drink and drive!). Byen er opdelt af floden Duoro, og der er masser af cool caféer langs flodens banker, hvor du enten kan nyde din morgenkaffe eller en drink om eftermiddagen. Byen har en imponerende kunstscene, og hvis du har brug for at træne dine dansetrin, er der et fedt natteliv også. Du kan vælge at aflevere din autocamper i Porto eller spare envejs-lejegebyret og køre den tilbage til Lissabon. Uanset hvad du vælger, bør du bruge nogle dage i byen, og vi kan hjælpe dig med at bo på det hippe Selina Hostel, der ligger centralt i byen.

Din browser er forældet. Du kan opdatere til en nyere version her

Hov! Den side, du søgte, er ikke tilgængelig. Vi håber, at du finder det, du søger.