Selvom Botswana står lidt i skyggen af mere traditionelle safaridestinationer som Kenya, Tanzania og Sydafrika, så skal man ikke tage fejl. Landet er exceptionelt godt til safari, og byder naturligvis på alle de store dyr inklusiv the Big 5 - hvis du er heldig. Lad os hjælpe dig med planlægningen, så du sikrer dig det bedst mulige eventyr!
Book et møde og hør om mulighederne!
Hvilke dyr kan man se i Botswana?
Safari i Botswana byder på alt lige fra elefanter, giraffer, flodheste, næsehorn og til store kattedyr som løver og leoparder. Derudover er der naturligvis alle de klassiske savannedyr som zebraer, bøfler, gnuer og antiloper.
Hvor skal man tage på safari i Botswana?
Botswana har mange gode steder at tage på safari, men især to steder er populære. Okavango Delta, der er verdens største floddelta, har masser af dyr, og hvis du tager på en rundrejse i landet, så vil du typisk komme her forbi. Derudover er der Chobe National Park i den nordlige del af landet. Her finder du den største koncentration af elefanter i én nationalpark, hvor der lever mere end 45.000 elefanter.