Godt at vide inden jeres studietur til Madrid
Madrid er en klassisk hovedstad. Placeret nogenlunde midt i Spanien på den Iberiske Halvø, er byen fyldt op med storslåede officielle bygninger og paladser. Læg hertil en god portion sydlandsk charme. Ja, livet skal nydes på jeres studietur til Madrid. Det spanske kongeslot i Madrid er et af Europas største og rummer ikke færre end 2.000 værelser. Turister har adgang til 50 af dem på en særlig rundtur. Det spanske kongepar bor dog ikke på slottet, der bruges til større officielle begivenheder.
Er I til alternative gourmet-oplevelser på jeres grupperejse eller studietur til Madrid, så overvej at bestille bord på verdens efter sigende ældste restaurant, Casa Botin. Her blev der første gang fyret op under gryderne tilbage i 1725, og stedet er stadig så populært, at bordbestilling er nødvendig. Lige ved Plaza Mayor.
Grupperejser og studierejser til Madrid giver også mulighed for oplevelser udenfor byen. Madrid, og Spanien generelt, har et omfattende net af højhastighedstog, som bringer jer til seværdigheder som middelalderbyen Toledo på omkring en halv time - en tur, der tager over en time i bil. Madrid er dog en stor oplevelse i sig selv, og på en studietur til denne pulserende by kan man være sikker på at opleve både spændende arkitektur, gode madoplevelser og kulturel fascination.
Besøg Prado muséet under studieturen til Madrid
Oppe på den spanske højslette er temperaturerne bedst i foråret og efteråret, hvor mange tager på studierejse eller studietur til Madrid for blandt andet at opleve den fantastiske række af museer, som udstiller kunst i allerhøjeste klasse. Her er det særligt det store kunstmuseum, Prado, der trækker besøgende fra hele verden. Sammen med Sorolla-museet, der er af mere historisk karakter, er Prado uundgåelige destinationer på jeres studietur til Madrid.
Fodboldoplevelse på studieturen til Madrid
For fodboldkendere findes kun få steder i verden, der kan matche et besøg på fodboldklubben Real Madrids berømte stadion, Santiago Bernabeu, i den nordlige del af byen. Hvis I er ude i god tid, kan I købe billetter til kampe af officiel vej, men passer studierejsen ikke med en kamp, er det også muligt at komme på rundvisning på det imponerende stadion på jeres studietur til Madrid.